Oroboros – filosofisk samtalekunst
Oroboros – filosofisk samtalekunst er et vidensbaseret konsulentfirma, der arbejder med eksistens og samtale. Med forankring i filosofien og kultursociologien har vi udviklet et koncept for samtalekunst, hvor relationen til den anden står centralt. Ideen er at få et menneske til at vende sig mod sig selv, mod sin eksistens og tage sin frihed på sig. Det handler om at finde ud af hvordan ens liv kan leves i overensstemmelse med ens inderste ønsker og visioner.
Filsofisk samtalekunst adskiller sig fra megen anden coaching (den moderne betegnelse for samtalepraksis) og konsulentydelser ved eksplicit og som metode at sætte netop menneskeligheden i relationen til den anden i centrum. Vi opfatter således ikke samtalen som en interviewsituation. Snarere handler samtalekunst for os netop om at skabe nærvær og tilstedeværelse – og selv at være nærværende som menneske.
