At danne et menneske - faglig udvikling for coaches og psykoterapeuter

Onsdage fra kl. 16.30 til 20.00


For dig som nyuddannet eller garvet coach eller psykoterapeut, der ønsker inspiration til et nyt perspektiv på din samtalepraksis og ny viden om samtalekunst.

Filosofisk samtalekunst er en ny måde at tænke samtalepraksis på, hvor forholdet til den anden sættes i fokus ud fra bl.a. Kierkegaards forståelse af selvforholdet, Heideggers forståelse af væren i verden og Foucaults analyse af magtforhold.

Vi er optaget af hvad samtiden gør ved os, ikke mindst ved vores menneskesyn. Vi ser en tendens til at opfatte mennesket som et jeg, der selvrådigt kan kontrollere sig selv, sit liv og verden. Vi ser det som en udfordring at forstå tilværelsen som forbundet med den anden og den verden, vi er en del af.

Vi starter med en times foredrag og efterfølgende diskussion. Der vil blive serveret suppe kl. 18 og kaffe/te undervejs. Efter maden (18.30) vil du blive præsenteret for en øvelse, hvor du vil får mulighed for at arbejde med aftens tema i forhold til din egen praksis.

Hvad får du med hjem efter hver kursusgang?
• Forskningsbaseret viden om samtalekunst.
• Præsentation af nye vinkler på det at være menneske i dag
• Konkrete værktøjer til brug i din praksis.
• Personlig udvikling eller som vi ville kalde det: selvdannelse
• Gode og givende diskussioner af din praksis
• Netværksopbygning, både fagligt og tværfagligt Til gengæld regner vi med, at du er parat til at sætte dig selv (og din viden og kunnen) på spil i samvær med andre.


6. juni: Selvdannelse eller selvudvikling?
I dag skal vi være i konstant selvudvikling, derhjemme, på arbejdet, i parforholdet, fra vugge til grav. Selvudvikling bliver et pres, der kan være med til at skabe de selv samme problemer som den prøver på at løse. Selvdannelse, en filosofisk eksistentiel og relationel forståelse af selvet, kan være en vej til at forholde sig kreativt til dette.

12. september: Selvdannelse eller selvudvikling?
I dag skal vi være i konstant selvudvikling, derhjemme, på arbejdet, i parforholdet, fra vugge til grav. Selvudvikling bliver et pres, der kan være med til at skabe de selv samme problemer som den prøver på at løse. Selvdannelse, en filosofisk eksistentiel og relationel forståelse af selvet, kan være en vej til at forholde sig kreativt til dette.

19. september: At vende sig mod sig selv
– frem for mod omverdens krav og pres. Du bliver præsenteret for en filosofisk, eksistentiel og kultursociologisk forståelse af, hvad det vil sige at være medarbejder i dag og hvordan det kan forårsage stress; Bl.a. vil forskellene mellem at noget er professionelt, personligt og almenmenneskeligt bliver bragt på banen. Du får konkrete redskaber til at forholde dig til stress og personligt lederskab.

3. oktober: Magt, selvdannelse og frihed.
Vi er alle tilbøjelige til at forstå os selv og den anden ud fra bestemte roller og betydninger; men egentlig frihed til at være opnås først, når vi slipper identifikation med disse. Hvordan det bliver muligt, og hvordan vi som psykoterapeut eller coach kan bruge dette i vores praksis er aftens tema.

24. oktober: Psykoanalyse og selvdannelse.
Der florerer mange myter om psykoanalyse, både inden for andre former for psykoterapi og inden for coaching. Men måske er barnet blevet skyllet ud med badevandet. Hvad er psykoanalysens væsentligste bidrag, og hvordan kan du bruge disse i din egen praksis og i dannelse af dig selv?

31. oktober: Etik og dannelse af den anden.
Hvordan får og opretholder du en høj etisk standard i din praksis. Ved hjælp af begrebspar som symmetri-assymetri, overføring-modoverføring, empati-sympati, magt-modstand bliver det muligt at få en mere reflekteret forståelse af dig selv og dit forhold til den anden.

14. november: Eksistens og personligt lederskab.
Hvordan kan du danne dig selv som menneske ved at gøre det, der er væsentligst for dig. Hvordan kan du blive et troværdigt menneske? Det handler ikke blot om prioriteringer i det små, men om at finde dine inderste muligheder i eksistentiel forstand.

28. november: Sæt magten på spil.
Forståelse og evnen til gensidighed.
Hvordan kan du opnå en dybere forståelse for dig selv og den anden i mødet med det der er forskelligt. Det handler om at tage den andens sandhed alvorligt og samtidig stå ved sig selv.

12. december: Når coachen møder psykoterapeuten.
Hvilke sandheder bygger henholdsvis coaching/psykoterapi på? Hvad er det for nogle teknikker der anvendes? Hvordan forstås relationen mellem den coachede/klienten og coachen/psykoterapeuten? Hvilken betydning får det for relationen? Hvilken betydning får det for selvforholdet? Hvad kan de lære af hinanden?


Pris
550 kr. Prisen inkluderer forplejning og arbejdspapirer.
Første gang kommer du med til halv pris, så kan du se hvad du får for pengene. Du kan også købe et klippekort med 5 klip for 2000 kr. Betaling kan ske på konto: 5073 - 0003536218, Jyske Bank.

Tilmelding
mail [at] oroboros [dot] dk senest en uge før kursusgangen.
Tilmeldingen er først bindende, når betaling har fundet sted.
Max 8-10 personer, minimum 5-6 personer.

Sted
Oroboros – filosofisk samtalekunst
Farvergade 27 A, 3. sal th.
1463 København K
kerneydelser
kurser
oroboros   ::   Vartov   ::   Farvergade 27 A, 3. sal th.   ::   1463 København K < til forsiden